Vi forventer, at lejer behandler huset "som var det ens eget" og forlader huset i samme stand, som det blev modtaget! 

Lejebetingelser:

1.  Priserne er inklusiv el, vand og brænde men eksklusive rengøring.

2.  Lejer er ansvarlig for oprydning og rengøring af huset ved 
     afrejse, så det er klar til indflytning af nye lejere. 

3.  Huset har 8 sovepladser men anbefales til max. 6 personer.

4.  Lejemål gælder (medmindre andet er aftalt) fra lørdag til lørdag.
     Ankomst fra kl. 15.00 og afrejse inden kl. 10.00.

5.  Lejer medbringer selv sengelinned, viskestykker, karklude,  
     håndklæder, toiletpapir og køkkenrulle.
    

6.  Lejeren er i den lejede periode ansvarlig for alt inventar i huset,  
    og forpligtet til at give ejeren besked om fejl/mangler og defekte 
    genstande.
    Lejeren er erstatningsansvarlig for eventuelle skader på det   
    lejede inventar.

7. Rygning og husdyr ikke tilladt
 
8.  Huset er brandforsikret, der er dog ingen forsikring, der
     dækker ting- og personskade af lejer.

9.  Når lejer har modtaget en ordrebekræftelse, skal der snarest    
     indbetales 50% af lejeafgiften. Restbeløb skal indbetales  
     senest 3 uger før udlejningen påbegyndes.

10.Der opkræves 1000 kr. i depositum til dækning af manglende rengøring og/eller skader på  hus og inventar sammen med sidste rate af lejen. Depositum tilbagebetales senest 7 dage efter lejeperiodens ophør.

 

OBS. Huset lejes kun ud til familier og ikke til store grupper af unge mennesker